Profil

profil

Navn: Tanja & Henrik Lüdemann
Fødselsdag: 6.feb.1981 og 9.juli 1980
Familie: 2 børn, Naja & Liam, fra 2009 og 2011
Job: Privatrådgiver i Frøs Herreds Sparekasse & Private Banker i Saxo Privat Bank
Interesser: Vores dejlige unger, familie, venner, TRIATHLON, mad og alt muligt her på nettet 🙂
Instagram: tritossen og henriklydemann

Kort historie om os: Vi mødte hinanden i 2008 på nettet, og har siden boet sammen 2 år i Schweiz, 1 1/2 år i Vallensbæk og siden 2012 år i Kolding, hvor vi byggede hus i samarbejde med Menzer & Kristensen. Da vi boede i Schweiz, var der ikke den helt store interesse for triathlon, men efter vi flyttede til DK igen, fik Henrik smagt på sporten, og fik revet mig med efter hans debut i 2011. Her deltog han i sin første 1/2 Ironman, Challenge Århus, og som tilskuer blev jeg helt opslugt af det, og fik blod på tanden. Siden er det blevet en naturlig del af vores liv. Som tidligere konkurrencemennesker indenfor fitness (Henrik deltog i fitness cup i 2003, og Tanja opnåede 3 x miss fitness titler i hhv. 2204, 2006 og 2007 – og stadig forsvarende, da stævnet ikke er blevet afholdt siden 😀 ) faldt det os helt naturligt, at prøve kræfter med sporten! Vi har nu begge gennemført en del halve distancer og Henrik har sågar lavet 2 fulde på 3,8 km. svøm, 180 km. cykling og 42,2 km. løb! 2016 er p.t. året, hvor Tanja også skal prøve kræfter med den fulde efter 2. deltagele i maj til Ironman 70.3 på Mallorca.

Vi er begge meget bevidste om vores krop, og kan godt lide, at være i form. Triathlon er en meget afvekslende sport, hvilket nok er den primær årsag til, at vi er så glade for sporten. Vi kan træne, når det passer ind i VORES program, og er ikke afhængig af et centers åbningstider, et hold på et bestemt tidspunkt eller andre ting. Man kan hurtigt bruge 2 timer,  ved at tage i fitness og styrke 1 times tid. Det har vi med 2 små børn erfaret IKKE hænger sammen, så derfor er triathlon den sport, der passer bedst til vores familie. Det kan op til stævnerne være en udfordring for os, at få det hele til at hænge sammen med fuldtidsjob, børn, træning og søvn, så der er det rigtig rigtig hårdt at være triathlet. Heldigvis er det det hele værd “på den anden side”!

Vi er meget åbne om vores liv, og har efterhånden erfaret, at vi rent faktisk er med til at motivere andre helt almindelig familier til at komme op af sofaen. Følelsen efter en gennemført træning, er guld værd. Vi får SÅ meget igen – det er investeringen værd! Ikke alle behøver være så tosset med tri som os, men hvis bare vi kan flytte lidt og påvirke andre til at gøre noget godt for deres kroppe, så er vi mere end tilfredse. Overskuddet bliver større til familien og arbejdet, og nej, det er ikke pis! PRØV DET 🙂