Heldige? Måske….

Der er været ret så stille her på bloggen – har ingen undskyldninger for det. Tiden er simpelthen bare røget fra mig…. Der er sket SÅ mange ting i vores liv/familie de sidste måneder, så jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte! Hvis jeg skulle fortælle det hele, så er der garanti for, du falder i søvn, inden du har læst færdig 😀 Så det dropper jeg! Tror jeg bare, jeg tager det jeg på stående fod kan huske 😉

Jeg har sagt mit job op!!! Det er retså vildt, at jeg har gjort det UDEN at have et andet på hånden, men der er en forklaring til det. Om blot 6 uger kommer der en flyttebil her på matriklen, og pakker hele vores liv i kasser. Vi har solgt vores dejlige hus via Nybolig på kun 14 dage (!!!), og skal nu prøve det der byliv. Hvem havde troet, jeg skulle bo i byen? Ikke jeg, men det skal vi altså fra d.15.oktober. Vi skal bo til leje i en 3 værelses lejlighed i Nordhavnen (de kalder den godt nok 4, men der er altså kun 3 værelser) uden hverken kælder, skur eller anden form for opbevaring. Hvor pokker vi skal gøre af alle vores ting, det aner vi ikke lige nu, og det kommer vi måske heller ikke til, før flyttebilen kommer – det kan stresse mig og alligevel kunne jeg ikke være mere ligeglad. Mon ikke vi finder en løsning på det? Og hvorfor nu det, tænker mange nok? Fordi Henrik er blevet tilbudt et super fedt job i Hellerup, som ville være det rene selvmord at sige nej til – og selvfølgelig bakker jeg ham op omkring det. Det skal så lige siges, at det har været en enorm svær beslutning for mig at tage – og så alligevel ikke! Der er rigtig mange fantastiske ting og mennesker, vi skal sige farvel/på gensyn til, men der venter os også bare et eventyr i en anden kaliber, som vi bare MÅ prøve. Hellere fortryde noget vi gjorde, end noget vi IKKE gjorde! Jeg kommer uden tvivl til at savne vores jyske familie, hus, have, naboer, mødregruppe, venner/veninder, ungernes venner og deres forældre, kvarteret, skolen, Frøs (min arbejdsgiver) osv., men glæder mig også bare rigtig meget til at se, hvad der venter os på den anden side. Den vildeste cocktail af følelser 🙂

Naja og Liam skal gå på Langelinje skolen, som vi har været ude og besøge sammen. Sikke en FED indskoling, de får lov at gå på! Der er bl.a. klatrevæg, basketbane, grise, kaniner, snart geder, tør- og våd sandkasse og meget mere. Vi var alle meget begejstret. Lukas har vi ikke fundet nogen plads til endnu – jeg kan først skrive ham op, når vi har en lejekontrakt, og den afventer vi fortsat… Uret tikker og dagene går, så det kan godt stresse mig en anelse, at der ikke er styr på ham endnu 🙁 Så hvis der er en venlig sjæl, der læser dette, der på den ene eller den anden måde, kan få os i gang uden, så vil jeg være enormt taknemlig! Har fundet de vuggestuer, der kunne være interessante, men har ingen ide, om det er muligt.

Sidste brik i vores puslespil er at finde et job til mig. Den opgave startede jeg lige så stille op på Linkedin i går aftes (troede jeg – altså stille), og jeg skal da lige love for, at jeg er blevet bombarderet med anerkendelser og tilbud i hovedstadsområdet hele dagen i dag! Jeg er så overvældet over, hvor mange der kunne tænke sig, at drikke en latte med mig, og præsentere mig for de muligheder jeg har. Det havde jeg slet ikke set komme! Når man skal bruge sit netværk, så VIRKER det altså bare. TAK!!! Det bliver spændende, hvilket skilt på døren jeg vælger.

Alt dette startede faktisk med en enkelt opringning på vores roadtrip i Californien i sommer. Der er ikke langt fra tanke til handling, er der flere der siger om os, men jeg må så lige tilføje, at det kræver en stor portion held, at komme SÅ langt på så kort tid.  Bare et eksempel, så ligger der huse på vores vej, der har været til salg i over 400 dage!!! Så ingen kunne vide, at vi ville komme videre så hurtigt – lidt for hurtigt måske, men egentlig meget rart, når nu beslutningen er taget.

For 14 dage siden startede jeg job igen efter min barsel, og det var rart at komme tilbage. Så har jeg været under kniven, da jeg er blevet opereret for navlebrok (resultatet af 3 fødsler), og må ikke lave det der minder om motion før tidligst om 11 dage nu. DET er svært for mig, da sport jo er så stor en del af mig og min eksistens – særlig i den her periode, hvor vi skal så mange ting igennem…. Der er det altså god afstresning med en tur i løbeskoene! Håber meget resultatet bliver som ønsket – det kan jeg på ingen måde vurderer endnu, da maven stadig buler meget ud.

2017 har været et stille år på tri-kontoen, men 2018 vender vi stærkt tilbage – satser vi på 🙂 Vi har ikke prøvet, at træne op til stævner med 3 børn, så det skal vi lige vænne os til og planlægge os ud af. Vi er så heldige, at vi begge er blevet en del af Challenge Danmark ambassadør holdet, og derfor per automatik har fået billet til 1/2 distance i juni næste år. Så har vi også tilmeldt os Mallorca 70.3 – det race er vi begge bare forelsket i, så det skal vi naturligvis igen. En mindre detalje, så skal vi kører løbet om lørdagen, og om søndagen skal vi til konfirmation med nær familie….. Det vidste vi så først EFTER vi havde bestilt, så det bliver en spændende weekend 😀 Men det kan vi med hjælp fra gode venner godt klare! Hvad der ellers vil dukke op af stævner, det må tiden vise. Det bliver fedt, at blive en del af gamet igen. Henrik starter så lige op med en smagsprøve til Challenge Fredericia i morgen (OL distance 1500-40-10). Det bliver sjaaaaauuuvvv!!

Det var vist alt jeg lige kunne huske lige nu (er selv godt træt nu, så må heller holde 😛 ).
Jeg er for resten blevet M&M’s caramel-aholik pga. vores tur til USA, så hvis du tilfældigvis skal derover, så må du meget gerne købe en masse poser med hjem til mig, så jeg kan få mit fix 😀